Bestyrelsen
Lidt om bestyrelsen før og nu.
Den første bestyrelse fra 1936 bestod af kvinder fra det bedre borgerskabs højere lag. Heri ligger også forklaringen på, at bestyrelsesmedlemmerne var så gode til at skaffe hjemmet økonomiske tilskud. Folk med penge hørte til omgangskredsen for den tids bestyrelsesmedlemmer.
Skønt bosat fjernt fra Københoved, ønskede bestyrelsen at følge meget med i hjemmets drift.
Flere af dem var til stede, når nye gæster kom.
Den lønnede Bestyrerinde blev nøje kontrolleret med hensyn til de daglige indkøb. Ligeledes var det bestyrelsen, der tog stilling til køb af inventar og enhver særlig udgift til hus og have.


De senere år har bestyrelsen samlet sig om at sikre Bennetgaards økonomiske grundlag. Man forsøger til stadighed at udvide kredsen af bidragydere.
I dag er Bennetgaards leder en egentlig driftsleder med ansvar over for bestyrelsen og det lagte budget.
Derudover er planlægning og afvikling af et ethvert arrangement overladt til lederen.
Det er altså i dag lederen, der forestår al aktivitet på Bennetgaard i hverdag og fest.


Bestyrelsesmedlemmer:

Formand: Birgitte Wind, Jels

Kasserer: Randi Schnoor, Langetved

Sekretær: Connie Andersen,

Fondsansvarlig: Inge Rostgaard Andersen, Københoved


Samarbejdspartnere fra Dansk Sundhedstjeneste og Dansk Menighedspleje i Sydslesvig:

Provst Viggo Jacobsen, Flensborg

Forretningsfører Tom Petersen, Flensborg 

Ledende Sygeplejerske  Kerstin Reich, Flensborg

Bestyrelsen i Bennetgaard arbejder fortsat på at sikre en mere kontinuerlig drift, således at huset bedre kan udnyttes hele året og derved komme andre foreninger eller lignende fra Sydslesvig eller Danmark til gode, sideløbende med opholdet for ældre fra det danske mindretal.