Historien

Lige syd for Kongeåen ligger Bennetgaard, som den har gjort det lige siden år 1690. Jutta Kloppenborg Skrumsager forærede i 1936 slægtsgården Bennetgaard til brug som rekreationshjem for danske sydslesvigere. Derved har stedet fået en helt unik historie. Lidt herom:

Efter 1½ års ophold på Rødding Højskole fik Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager fra Sønder Bork Sogn en forvalterplads på Bejstrupgård i Københoved hos storbonden H. D. Kloppenborg. Jørgen Skrumsager forelskede sig i og forlovede sig med datteren Ane Marie. Det passede absolut ikke Kloppenborg, som ikke mente, At Jørgen var en acceptabel svigersøn. Skrumsager måtte forlade sin plads og blev bestyrer på Toftlundgård, hos Ane Maries svoger. Det lykkedes dog også Kloppenborg at få sin svigersøn væk herfra. Jørgen N. H. Skrumsager købte herefter Bennetgaard, nabogård til Bejstrupgård, og giftede sig, mod sin svigerfars vilje, med Ane Marie Kloppenborg i 1866. H. D. Kloppenborg accepterede fortsat ikke forholdet, han gjorde sin datter arveløs men gjorde dog senere  sit barnebarn Hans Diderik Kloppenborg-Skrumsager, der var opkaldt efter ham, til arvtager af Bejstrupgård.

Under fremmedherredømmet 1864-1920, Gjorde Jørgen og Ane marie Skrumsager en stor indsats for at bevare dansk sprog og kultur på egnen. De byggede en af deres kampestens lader om til en smuk almuesal uden vinduer ud mod gaden, så de prøjsiske gendarmer, der patruljerede i omegnen, ikke kunne se hvad der foregik derinde. Her blev nu holdt alle de møder, foredrag og sangaftner på dansk, som var blevet forbudte. Desuden blev der holdt kirkeandagter, skoletimer på dansk og udlån af danske bøger i salen. Jørgen Skrumsager nåede at opleve genforeningen i 1920, før han døde nogle måneder senere.

Ane Marie og Jørgen N. H. Skrumsagers datter, Jutta Kloppenborg Skrumsager (1873 – 1950), arvede fødehjemmet Bennetgaard efter Skrumsagers død i 1921. Jutta solgte jorden fra i 1925. Som ung var Jutta elev på Askov Højskole, hvorefter hun rejste til København for at uddanne sig. Her blev hun gift med bogtrykker Anders Madsen. Jutta Kloppenborg Skrumsager indledte i 1918 en omfattende foredragsvirksomhed for afstemningen og genforeningen med Danmark, som Sønderjylland så længe havde ventet på.

 

Efter 1920 var der udpræget social nød i det krigshærgede Tyskland. Der var derfor i høj grad brug for sammenhold, hvis de ikke skulle føle sig tvunget til at opgive deres nationale identitetsfølelse. Det var på dette område, Jutta Kloppenborg Skrumsager ydede sin hovedindsats som én af de fremmeste forkæmpere for danskheden syd for den nye grænse. Hun ønskede de bedst mulige rammer for det åndelige liv og samlede penge ind og oprettede Slesvighus i Sydslesvig i 1923, - hendes største og mest betydningsfulde bedrift. Huset blev et dansk-kulturelt centrum og et fristed for landsdelens danske mindretal. Men Jutta Skrumsager fik ikke udelt opbakning til sit kulturhus, idet nogle nord for grænsen frygtede, at Slesvighus skulle blive en anstødssten for tyskerne, en provokation, som kunne vække til fornyet national kamp i hele regionen.

Ikke blot syd for grænsen havde hun sit hjerte. Tanken om at forære sit hjem til rekreationsophold for dansksindede sydslesvigere spirede, hun ville gerne, de kunne bevare deres forhold til Danmark og dansk kultur, opleve bedre sociale forhold og få mere sul på kroppen. Sammen med en kreds af kvinder, der blev en bestyrelse for Bennetgaard, blev det en realitet i 1936, og ”Hvilehjemmet Bennetgaards” historie begyndte.

Rekreationshjemmet blev oprettet som en selvejende institution, som hvilede på indsamlede midler, samt fik en vis støtte af Grænseforeningen og af Danske Kvinders Slesvigske Forening.

Jutta Kloppenborg Skrumsager havde gennem hele sit voksenliv sin faste adresse i København; men om sommeren boede hun selv på Bennetgaard, der i det daglige blev ledet af en bestyrer og to medhjælpere. Ved indvielsen som rekreationshjem i 1936, modtog Jutta Kloppenborg Skrumsager Den Kgl. Belønnings-medaille i guld.
Bennetgaard” har nu fejret sit 80 års jubilæum, og hjemmet fungerer og lever stadig i bedste velgående i Jutta Kloppenborg Skrumsagers ånd midt i den sønderjyske by Københoved. Hvert år kommer ca. 130 ældre fra det danske mindretal i Sydslesvig på et 14-dages ophold. Opholdet finansieres for størstedelen ved frivillige gaver fra fonde og legater, foreninger, grænseforeninger i hele Danmark, kirker og enkeltpersoner. Gæsterne betaler dog også en del af opholdet selv.

Bennetgaard støttes med et fast beløb af ”Den Danske Sundhedstjeneste i Flensborg, syd for grænsen.

”I skal ikke blive glemt”, lød det ved genforeningen i 1920 til dem, der blev lukket ude. Og i al beskedenhed og næsten ubemærket på den danske side af grænsen har Bennetgaard Hvilehjem nu i 81 år på sin egen kærlige og medmenneskelige måde, taget disse ord helt bogstaveligt.











Mange af gæsterne kommer igen år efter år og betragter Hvilehjemmet Bennetgaard som deres andet hjem, deres danske hjem. For disse mennesker er ikke danske statsborgere. Det er medlemmer af det danske mindretal i Sydslesvig.